En blog om business og pengesager

Big data – en potentiel guldgrube for danske virksomheder

0

Der er slet ingen tvivl om, at data og udnyttelsen heraf er fremtidens valuta for både store og små virksomheder. Egentlig er det også fortiden, for det har været på tapetet i mange år, men mulighederne for at opnå indsigt i de store og rå datamængder har udviklet sig markant gennem årene, og alt tyder på, at brugen af data i de kommende år vil skille fårene for bukkene – også i Danmark.

Det er altid relevant at optimere og justere i en virksomhed, så man opnår de bedst mulige resultater – økonomiske som administrative. En forbedring vil altid være i lyset af at forbedre bundlinjen, direkte eller indirekte i en virksomhed, og det er i princippet formålet med at ændre noget. Som udgangspunkt handler det altid om at tjene flest penge og bruge færrest penge.

En af de måder, som er blevet meget populær, er udnyttelsen af data i virksomheder. Det er et effektivt redskab, fordi det giver konkrete og empiriske svar, som gør det muligt at træffe datadrevne beslutninger i stedet for at forlade sig på mavefornemmelser. Det skal dog også siges, at det ikke er nok at have en masse data, hvis man ikke er i stand til at bruge dem til noget, og hvis man bruger tid og penge på at indsamle, skal man også sige B og gøre noget ud af dem efterfølgende. Hvis du er interesseret i at læse mere om big data, er Inspari A/S’ hjemmeside, et af Danmarks største konsulenthuse med speciale inden for BI, et godt sted at starte. Nedenfor klæder vi dig på med en grundlæggende viden om data og Business Intelligence.

Hvad er big data?

Først og fremmest skal det selvfølgelig slås fast, hvad big data er. Det siger sig selv, at det er noget stort, og det passer da også meget godt på beskrivelsen. Big data er nemlig en helt masse data, som både kan være sat i system og ligge helt tilfældigt, dvs. ikke strukturerede, og så de skal derefter bruges til noget. Der er ofte tale om mange millioner af små tal eller felter, som på den ene eller anden måde skal kunne sammenholdes, så det giver mening. Big data er, med andre ord, når der er tale om rigtig store mængder, som kan udnyttes i en virksomhed, hvis det bliver gjort rigtigt.

Business Intelligence – udnyt data

Her kommer Business Intelligence, også kaldet BI, ind i billedet. Det er nemlig her, de mange data bliver behandlet, så de pludselig er anvendelige. Business Intelligence bliver mere og mere populært hos danske virksomheder, fordi det hjælper til en bedre forståelse af data. Med mere simple systemer kan det være svært at overskue de mange data, men med BI-løsninger kan man pludselig sætte ind, rykke rundt og læse de mange data på en langt smartere måde. BI-systemer koster selvfølgelig nogle penge for en virksomhed, men det er ofte givet rigtig godt ud. Systemerne kan nemlig spare virksomheden for en masse spildt arbejdskraft, fordi der ikke længere behøves at gøres så meget manuelt arbejde længere.

Brug det alle steder

Hvis man kigger på, hvor disse data kan bruges, så er svaret meget bredt. Først og fremmest gælder det stort set for alle virksomheder, at de har fordel af at kende sig selv og deres marked bedst muligt, og det kan de komme til ved hjælp af god dataudnyttelse. Det gælder i særdeleshed også for danske virksomheder, som også i de seneste år er kommet mere og mere på banen mht. big data.

Helt konkret kan man udnytte data mange steder i en virksomhed. Det gælder faktisk i alle led af virksomheden, at det er relevant at lave opfølgning. Det kan være, man gerne vil kende sine kunder bedre, og man laver derfor analyse af deres bevægelsesmønstre. Det kan også ske, man gerne vil finde ud af, hvor produktionen halter, og det kan man holde øje med ved hjælp af data.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.