En blog om business og pengesager

Porcelæn kan være guld værd, hvis du finder det rigtige

0

Dette indlæg indeholder sponsoreret indhold fra de virksomheder, der linkes til.

Mange genstande taber værdi med tiden, det gælder nok det meste. For nogle genstande er det modsatte imidlertid gældende. Disse genstande kan blive samlerobjekter, men de kan også tjene et helt andet formål. Nogle mennesker spekulerer nemlig i samlingers værdier.

Og det er måske ikke helt tosset. For hvis du har sans for, hvad der er godt, så kan det være en god forretning – foruden at være spændende, naturligvis – at begynde at samle og finde antikke genstande.

Der skal selvfølgelig være tale om genstande af et hårdført materiale. Plastikkopper er næppe en god idé at investere i.

Et godt eksempel på noget, der for mange er et samlerobjekt, og som nærmest ikke ældes af tidens tand, er porcelæn. Særligt designerstel af ældre dato kan have en anseelig værdi for samlere, og du kan altså her gøre en fornuftig handel.

Man skal selvfølgelig vide, hvad man skal gå efter. Der bør være tale om designervarer, og udmærkede eksempler herpå kunne være Royal Copenhagen eller Mads Stage. Førstnævnte kræver næppe nogen videre introduktion.

Mads Stage derimod er ikke lige så kendt, om end hans design af kendere kan være i høj kurs. Mads Stage (1922 – 2004) var en dansk tegner, der producerede design til mange forskellige formål. Han illustrerede derudover bøger, postkort, plakater med mere.

Han er derudover kendt for at have leveret en række design til forskellige slags stel. Her er hans illustrationer af dyr og natur særligt populære.

Allermest kendt er formentlig Mads Stages design af en serie jagtstel, som blev til i et samarbejde mellem Mads Stage og Imerco. Her findes mange forskellige dele af stel, alt sammen prydet med Stages illustrationer af dyr, som findes i den danske natur. Alle dyrene tilhører fugleriget, med undtagelse af en enkelt linje, der er udsmykket med en hare.

Særligt fasanen går igen på meget af dette stel, og ellers finder du stel med en sneppe, agerhøns, gråænder samt andre fuglearter, der på smuk og idyllisk vis er afbilledet på det klassiske stel.

Mads Stages kollektioner er generelt kendetegnet ved illustrationer, der er positive, glade og idylliske, om end der selvfølgelig også er undtagelser. Gode samlerobjekter er imidlertid hans jagtstel, som altså tiltaler mange, både samlere, naturelskere og jægere, som måtte ønske at eje et flot stel.

Mads Stages jagtstel vil sandsynligvis holde sin værdi. Passer du ellers godt på dit stel, vil du få glæde af de opgangsperioder, hvor interessen for det stiger, og priser følger derefter.

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.